Sikkerhed i klinikken

 

Vi tager gerne imod kritik eller forslag til forbedringer

Når noget går galt i forbindelse med sundhedsfaglige opgaver, kaldes det en utilsigtet hændelse (UTH). Siden 2004 har det været muligt at rapportere UTH til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Det overordnede mål med at rapportere UTH er at forbedre patientsikkerheden og understøtte en sikkerhedskultur i sundhedsvæsenet

Bivirkninger kan ligeledes af både patient og læge indberettes til Lægemiddelstyrelsen

Om anmeldelser på nettet

Som speciallæge i psykiatri er jeg underlagt tavshedspligt, lovgivning og faglige retningslinjer – f.eks. ved udredning og ved behandling med centralstimulerende medicin. Det betyder, at jeg altid skal handle i overensstemmelse med disse krav, og derfor ikke kan imødekomme ønsker, som strider mod gældende regler.

I de senere år er det desværre blevet et stigende problem, at læger udsættes for urimelige og negative anmeldelser på nettet. For kommende patienter, jeg selv og for mine nære kan den form for omtale skabe både utryghed og usikkerhed. Lægeforeningen har også udtrykt stor bekymring for denne udvikling.

Jeg tager altid kritik af mit faglige virke alvorligt, men beder om, at spørgsmål eller bekymringer rettes direkte til mig fremfor via offentlige platforme.

Alle patienter i min klinik bliver mødt med respekt og ordentlighed. Skulle omtale udvikle sig til chikane eller trusler, forbeholder jeg mig retten til at inddrage Lægeforeningen og om nødvendigt politiet for at beskytte både mig selv, mine nære og mit omdømme.